Dette hold er til dig, der har gennemført et forløb med grundtræning, og som godt kunne tænke sig at træne mere - men måske ikke udelukkende vil træne på hverdagskompetencerne.
Lyder det som dig? Så er du landet det rigtige sted!
På dette hold handler det mest af alt om at få lavet noget skøn træning med din hund - det er et hold, hvor vi både vil fokusere på hverdagskompetencerne OG på andre øvelser, som yderligere vil styrke relationen imellem jer - og forhåbentlig rykke jeres arbejde i en positiv retning!
Dette er nok mit mest fleksible holdforløb, da jeg ønsker at træne ting med jer, som vil booste jeres motivation og træningsglæde, mere end at vi arbejder imod at færdiggøre en specifik række øvelser.
Jeg er derfor åben overfor at forme forløbet til netop den gruppe af teams, jeg har med på hvert enkelt forløb.
Et typisk holdforløb når at berøre øvelser inden for emnerne
- Lineføring
- Impulskontrol
- Belønninger
- Tricks
- Fokus
- Introduktion af en el. flere af de mere komplicerede "lydigheds-øvelser" fx rundt om kegle el. udløb til target
Du kan sagtens tilmelde dig holdet over flere omgange, og derved få vedligeholdt din træning samt arbejde med øvelserne i dit eget tempo.
Let the fun begin!