En hundemassage har de samme positive virkninger, som du måske selv kender fra en massagebehandling. Massagen stimulerer en række fysiologiske processer, der på forskellig vis kan hjælpe til en bedre almen tilstand hos hunden:
Øget blodcirkulation
Øget lymfegennemstrømning
Stimuleringen af tarmenes peristaltik
Stimulering af immunsystemet
Øget koncentration af de positive signalstoffer og hormoner
Jeg bruger en blanding af massagegreb og akupressur
(det samme som akupunktur, men med brug af mine fingre, ikke nåle).
Jeg masserer kun på hunde, der er ikke længere er i vækst.
Er du i tvivl om dette? Så vil jeg anbefale dig at kontakte din dyrlæge. De fleste racer er typisk udvokset mellem 1-1,5 år.
Massage skal anses som en kompliment til dyrlægebehandling. Står du med en akut problemstilling, kontakt da altid dyrlægen først. Diagnosticering skal ligeledes altid ske hos dyrlægen - det er ikke muligt for mig at udrede hunden.